Aftentur ved kastellet

Gærsure boller

så bløde som navlefnuller
fra dengang vi mødtes

Vi skal ikke gå på Kastellet
Vi har ikke Kastellet
Vi skal gå i den rådne banan
Med dysleksi og lokalradio
trukket tæt op om ørene

Ungen skriger i hængslet
og du skulle
også se at få den smurt

Og vi sætter den ene dag
foran den anden
for i morgen
er der måske et tilbud
som vi helst vil gå glip af

Det her er Kastellet
siger du
og ser ud på luften

Du er kold
Jeg har boller i min pose
Dine fingre er som rødder
Får mig til at stå fast
og række dig

Vi kan godt det her
siger vi

Imens solen drukner
ungen sover
og livet stilner