Har du brug for et kærligt, poetisk indspark i din venneflok, til firmaet eller i din danskundervising – så er en workshop i poetry Slam altid en god idé.P oetry Slam genren tvinger de optrædende til at gøre brug af de oratoriske evner, gøre det med stil og med humor, få fokus på god stemmeføring, sproglig/lydlig bevidsthed og almen saft & kraft. Og i og med at PUBLIKUM er en central medspiller i Poetry Slam, så får samspillet og dynamikken imellem den optrædende og publikum ethvert Poetry Slam til at blive en underholdende omgang.
Hvis du, eller I, har fået mod på at kaste jer for den lyriske løve, så skal I vide at I er i gode hænder. Jeg har blandt andet afholdt workshops og showcases for de følgende – og jeg er for det meste ude sammen med en af de gode poeter fra PSfyn.dk.
Århus Festuge
Åbenrå Litteraturfestival
Ålborg Litteraturfestival
Odense Spoken Word Festival
Vejstrup Ungdoms Skole
Tingagerskolen
Gudme Skole
Vestre Skole
Nykøbing Katedralskole
Næstved Gymnasium
Haslev Gymnasium
Åbenrå Businesscollege
Odense Lærerseminarium
Vester Åby Friskole
…og mange flere.
Så uanset hvad alder man har, så kan Poetry Slam medvirke til at få et kreativt, kraftigt og velfunderet mundtligt udtryk, som kan bruges i et utal af andre sammenhænge.
Hver WordShop deles i grove træk op således – er du interesseret i yderligere detaljer omkring WordShoppens indhold, så send en mail til [email protected]:
Kl. 8:00 til 10:00 Showcase med Poetry Slam. Dette krydres med historier og anekdoter om historien bag genren, genredefinerende træk og livet som aktiv SpokenWord kunstner. Desuden tilføjes flere mundtlige aktiviteter, hvor eleverne skal søge at forstærke deres performative udtryk.
Kl. 10:00 til 12:00 Skriveworkshop med aktiv coaching. Eleverne guides igennem to timers fællesskrivning, hvor alle elever skal skrive en tekst.
Kl. 12:00 til 14:00 Afsluttende oplæsning i klassernes og derefter fælles Poetry Slam Show med dommermapper hos publikum og hele ”svineriet”.
Klip fra presseomtale omkring Poetry Slam:
…hvis du var så uheldig at bruge din aften noget som helst andet sted end Lobby i Århus lørdag aften d. 4/9 2010, for dér blev der, i hvert fald for mit vedkommende, for alvor sprængt hul i kedsomhedens mur. Denne aften må have været noget af den sjoveste og mest levende crazyness, jeg længe har oplevet. Tænk at noget så svært tilgængeligt som spontanitet…kan arrangeres!! Finten er selvfølgelig, at Poetry Slamming som koncept er en hyldest til det skøre, skæve, smukke og overraskende, hvilket både bliver federe og sejere, når de folk, der stiller sig op på scenen ved mikrofonen, faktisk har en god portion kunstnerisk talent at have præstationen i.
Her er en udsendelse fra DR om en af vores wordshops på Nykøbing Gymnsium:
[podcast]http://psfyn.dk/wp-content/uploads/2010/03/psfynidr.mp3[/podcast]
Hør evt. her lidt mere om Poetry Slam, et indslag fra Radio Diablo:
[podcast]http://psfyn.dk/wp-content/uploads/2008/05/radio-diablo.mp3[/podcast]
Hør her en samtale om genren med et par eksempler – lavet af Kristian Wraae Nielsen fra Syddansk universitet.
[podcast]http://psfyn.dk/wp-content/uploads/slam_med-op-og-nedlaeg.mp3[/podcast]
Projektet er blevet til en realitet takket være støtte fra Svendborg Sparekasse og Tuborgfondet.