Jeg afholder workshops i skrivning og poetry slam, jeg hjælper organisationer og museer med at lave undervisningsmateriale og jeg er projektleder på flere kulturprojekter. Til dagligt underviser jeg i projektklassen ved Ollerup Efterskole, hvor vi interesserer os for indre motivation, dynamiske milepæle og bæredygtig læring.
Instruktør og forfatter på årgang 24/25
Sammen med Marie Hauberg er jeg underviser, instruktør og forfatter på forestillingsholdet 24 / 25 ved B&U Teatret i Svendborg. Vi sigter mod en forestilling der tager afsæt i “Den Lille Havfrue” og som har et stærkt fokus på det talte ord og spoken word, skabt i samarbejde med forestillingsholdet.
Den Kulturelle Rygsæk – Nordfyns Kommune
Underviser og projektleder for Poetry Slam-delen af Nordfyn Kommunes kulturelle rygsæk. Alle 9. klasser i kommunen skal igennem et poetry slam forløb, for at få dem til at få en mere legende og kreativ tilgang til sproget, som de så kan bruge osm platform til at få sagt deres tanker højt.
Det Kreative Skolenetværk – Workshop i aktivisme og poetry slam
Som en del af projektet “Nye perspektiver på dannelse”, afholdte jeg og Clara Nepper en workshop med fokus på at rykke eleverne ud af klasseværelset, finde den indre stemme og de personlige holdninger og så få dem ud i veredenen gennem aktivisme og poetry slam.
Poetry Slam Workshop + Mesterskab ved HCA Festivals 2022
I denne workshop kan gymnasieelever høre Poetry Slam i levende live og får formidlet hemmeligheden bag det talte ords magi.
Gennem 90 minutters workshop sammen med 200 andre unge, får eleverne at høre, hvad Poetry Slam kan – og får staldtips til, hvordan man kan skrive det.
I de efterfølgende dage skal eleverne hjemme på skolen hjælpe hinanden og tilbydes hjælp af deres lærer, inden det store slag skal stå i finalen torsdag aften med et brag af poesi!
Projektleder på “Efterskolernes DM i Poetry Slam“
Designer og udvikler bag projektets online undervisningsplatform, samt formand for styregruppen bag “Efterskolernes DM i Poetry Slam”. Et projekt, der sørger for, at de danske efterskoleelever hvert år får dystet i poesi, sprog og holdninger.
Poetisk konsulent ved “Den Kulturelle Rygsæk” i Faaborg-Midtfyn kommune
Deltagende kunstner i FMK’s fantastiske skoleprojekt, “Den Kulturelle Rygsæk”. Med fokus på ord, poesi og kortfilm.
Projektleder på “Ungedagen“
Projektleder for efterskoleforeningen for projektet Ungedagen, hvor 8 folke- fri og efterskoler mødtes for at tale om demokratisk udvikling og samtale. Dagen indeholdte både workshops, lege, musik og lokalt fremstillet mad.
Valdemar Sejr
Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr var en augmented reality app til smartphones og tablets, der lader dig opleve den historiske bortførelse på Lyø, der bl.a. resulterede i Jyske Lov og samlingen af Danmark under Dannebrog. Bortførelsen af Kong Valdemar Sejr kan bruges ved klasse-, familiebesøg og vandreture på Lyø, samt i klasseværelset efter besøget på Lyø.
Vikingekongens Grav
Vikingekongens Grav er en interaktiv opdagelsesjagt på fortidens hemmeligheder, som giver dig mulighed for at lære mere om Ladbyskibet og dets mange mysterier.
ART Mobil
Art Mobil eksperimenterer med nye måder at arbejde med læring indenfor kunst – gennem kroppen som skabende instrument. De unge skal mærke, hvad det vil sige selv at skabe kunst og få kunstens æstetik og sanselighed ind under huden.
ICE-Projektet
Et multimodalt undervisningsforløb, som sammen med flere fynske museer italesatte de lokale, historiske fortællinger.
Festival Workshop i Spoken Word
Et forløb over flere dage, med fokus på det talte ord indhold og udtryk. Udviklet med Jesper Sternberg